Mit navn er
Christian Bason.
For mig er design

lederskab —

Forhv. administrerende direktør, Dansk Design Center

Medlem siden 2003

Jeg ser design som en tilgang til at skabe bedre fremtider via tre dimensioner: Bedre indsigt i problemer og muligheder set fra et menneskeligt perspektiv; Udvidelse af det antal ideer, man har til rådighed som beslutningstager; Formgivning, test og raffinering af mulige løsninger sammen med de brugere, kunder eller borgere de henvender sig til.

Danmark har et unikt design DNA som er mere levende i dag end hvad man har set siden midten af forrige århundrede. Fra vores legendariske møbeldesign, til ikonisk industrielt design og videre til nye samskabende former for design indenfor service og digitale løsninger, er Danmark en global leder. Jeg ser mit job, i tæt samspil med bl.a. Designrådet, som at styrke designs værdi for erhvervsliv og samfund.

Godt design kan gøre en utrolig forskel for mennesker, virksomheder og samfundet. Godt design kan gøre kommunikation, produkter, services og systemer mere æstetisk attraktive, mere funktionelle og mere meningsfulde — og dermed skabe bedre resultater, øget effektivitet, eller begge dele. Jeg er stolt af at min organisation har været en del af relanceringen af Danish Design Awards, som hvert år fejrer den forskel, design kan gøre.

Administrerende direktør for Dansk Design Center, Tidl. Chef for Mindlab (2007) og Rambøll Management (1998).Cand.scient.pol fra Aarhus Universitet og Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School. Forfatter til flere bøger om design, innovation og ledelse. Skriver ligeledes for Harvard Business Review, Stanford Social Innovation Review og Mandag Morgen. Ekstern lector. Medlem af bestyrelsen for det Kongelige Akademi for Arkitektur, Design og Konservering (KADK), for Madkulturen, samt medlem af Rockwool Fondens Programkomité.