Jeg ser design som kunstnerisk omsorg for vores fysiske omgivelser, vores redskaber og genstande. Designs ansvar gælder alt fra konception (hvad en ting er) til konkret form (hvordan en ting er). Design er derfor både opfindsom problemløsning og æstetisk formgivning – men ikke først det ene og derefter det andet. Kunstnerisk omsorg rækker ud over både form og indhold.

Design skaber mening. Design artikulerer den praktiske verden. Design er det praktiske poesi.

For mig er design forbundet med en etisk fordring, fordi det at designe nødvendigvis rejser et spørgsmål af næsten eksistentiel karakter: Hvordan bør vi mennesker bebo denne (endnu) blå og grønne planet? Jeg synes i den forbindelse, at vi bør indrette menneskets verden så den er smuk, poetisk og i pagt med alt andet levende. Jeg kan ingen væsentlige grunde se til, at vi skal sætte vores mål lavere end at forsøge at genskabe det paradis, vi engang tabte.

Vi, i den rige og privilegerede del af verden har kun ét eneste væsentligt problem; den livsform vi har indrettet os med kan ikke fortsætte. Der er ikke ret meget tilbage, der ikke skal laves grundlæggende om for, at være relevant for fremtiden. Design er derfor helt centralt for at vi kan indrette os sådan, at mennesket overhovedet har en fremtid.

Anders har arbejdet med en bred række arkitektarbejde, fra bydesign til objekt- og møbeldesign. Han er modtager af flere priser. Skriver om teori og diskurs indenfor design; hovedsageligt vedrørende design filosofi og vigtigheden af æstetik. Anders arbejde er blevet fremvist over hele verden. Arbejder yderligere som researcher i Kyoto, Japan.