Af Jens Martin Skibsted, stifter af Biomega, formand for Designrådet og Lars Thøgersen, CEO, CPH ID, næstformand for Designrådet. Bragt i Børsen d. 17. december 2017.

Danmark er en internationalt førende designnation med en stærk designkultur, som har bidraget markant til velfærds- og innovationsudviklingen. Samtidig er dansk design genstand for stigende konkurrence globalt, hvor nye økonomier positionerer sig, og nye designformer skaber forandrede vilkår for produktion, distribution, og kundetiltrækning. Akademisk set er design i stigende grad genstand for forskning, der kobler tværdisciplinære kompetencer med fokus på nye markeder og samfundsmæssige udfordringer. Danmark har mulighed for at placere sig i front, men for at stå distancen er det nødvendigt at iværksætte drastiske tiltag, der styrker vores designuddannelser og forskning.

Det kræver en visionær satsning, der er større end de administrative sammenlægninger af de kunstneriske designuddannelser fra 2010, og  dimensioneringen fra 2016. I betragtning af den position som designnation Danmark bryster sig af, kan ambitionsniveauet undre. Vi skal op i format! Danmark bør være et akademisk kraftcenter for design. Et Dansk Design Universitet (DDU) i bedste internationale format burde være den rette målsætning. Man ville kunne sætte samfundsmæssige dagsordener, der dels kan understøtte fremtidens behov for offentlig serviceudvikling og skabe et fremtidslaboratorium for udvikling og eksport af dansk design-, velfærds- og forretnings-udvikling, som hele verden efterspørger.

Nok er Danmark et lille land, men det er også vores fordel, fordi de centrale aktører, organisationer, virksomheder og uddannelser i forvejen arbejder sammen. Potentialerne for en ambitiøs samlet satsning er der, men venter på  helhedsløsningen.

 

Nuværende designuddannelser

Grundstenene til en international uddannelsesinstitution har vi allerede. Der pågår designuddannelse på de kunstneriske designuddannelser, KADK, DTU, CBS, ITU, KU SDU og AAU og dansk designforskning har i de senere år opnået en væsentlig placering i det internationale forskningslandskab. Imidlertid er miljøerne små og spredte ift. behovet for kritisk masse. Skal vi være internationalt førende, er det nødvendigt med miljøer i et omfang, der kan tiltrække de bedste professorer i verden, kan byde ind på internationale forskningsbevillinger og tilbyde ressourcer ift. samarbejder med virksomheder og organisationer.

 

Mulige modeller for organisering

Et designuniversitet kan udformes på flere måder. Det kunne være ITU-modellen, der indledningsvist var frifakultet med tilknytning til Handelshøjskolen, med de første år som overbygningsuddannelse efter anden bacheloruddannelse. Siden 2007 har ITU også bachelordelen integreret.

I Danmark har designorganisationerne tilsvarende mulighed for at gå sammen med en målsætning om en ambitiøs satsning på international designuddannelse. Fx et overbygningsuniversitet, der uddanner på kandidat- og ph.d.-niveau samt udbyder internationale, betalingsbaserede og indtægtsgivende diplom- og masteruddannelser. Herved ville studerende med forskellige bachelorbaggrund alene tage overbygningsuddannelse på DDU. Et designuniversitet kunne have hovedsæde i København med flercampus-afdeling i Vest Danmark – f.eks. Århus og Kolding.

Eller man kunne bruge Ual modellen: University of the Aris (Ual) i London der er en fælles ramme med flere mindre skoler for kommunikation og design under sig. Skolerne har bibeholdt deres egenart, men udnytter fælles koordination og administration.  Aalto Universitetet i Finland samler tilsvarende flere skoler under sig.

 

Design som integrativ disciplin

Designforskeren Richard Buchanan betegner design som en integrativ-disciplin. Design er kendetegnet ved at være en projicerende tilgang, der samler flere discipliner under sig for at projicere hvordan virkeligheden kunne se ud og skabe ’det der endnu ikke findes’. Ikke kun fysiske produkter, men også services, organisering, hele virksomheder, byer såvel som hele samfundsmodeller.

I Danmark har vi ikke kun en unik position inden for møbel- og produktudvikling. Historisk har design også spillet en særlig rolle som formgiver af velfærdsstatens udvikling, både i det nære, i design til hjemmet, og i den større skala ift. inventar og sammentænkte løsninger i byer og byrum, og som en del af service- og strategiudvikling af virksomheder og organisationer. I de senere år er begrebet servicedesign ekspanderet ifm. sammentænkningen af menneskers behov og nye digitale teknologier-  både i det offentlige og erhvervslivet.

Internationalt er der en åben bane for Danmark at spille sig ind på netop nu, hvor interessen for design eksploderer i hele verden. Med en ambitiøs satsning på uddannelse og forskning i design har vi særlige muligheder for at kunne byde ind internationalt. Verden står overfor kolossale udfordringer med teknologisk vækst, klima og miljøproblemer, masseimmigration, der skal designes væk. Det kræver en integrativ og syntetiserende tilgang som den, design leverer.

Hvis vi ikke satser stort nu, er der en reel fare for, at Danmark mister muligheden og designgrundlaget for at hjælpe os og verden vha. vores globale lederposition indenfor design.