Designchef - Google
Medlem siden 2021
Design er kunsten at give form til alt som er menneskeskabt; objekter, oplevelser og ideer. Jeg ser ikke bare design som en mulighed for at skabe visuel differentiering eller skabe merværdi, men derimod som et værktøj til at fostre innovation, løse problemer og forbedre liv.
I takt med teknologien skal designfaget udvikle sig. Ny teknologi kan benyttes som værktøj til at skabe nye udtryk og løse problemer, der hidtil ikke var mulige. Samtidig vil den øgede digitalisering af samfundet skabe et stigende behov for at definere nye brugerflader mellem mennesker og computere.
For at gøre en større forskel i verden må vi skabe en fælles forståelse af hvordan design skaber værdi for virksomheder og samfundet, samt ikke glemme, at uanset hvordan faget udvikler sig, vil det altid forblive et håndværk, som vi skal fortsætte med at dyrke.
Philip Battin er Designchef i Google hvor han leder en designafdeling beskæftiget med produktudvikling og design af nye devices. Philip er uddannet MSc i Strategisk Design fra Delft University of Technology, BA i Design fra Det Kongelige Akademi og er Juryformand i INDEX: Award.